Tidslinje: Barbara Anna von Scheele: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

- 1660

	Dato	Begivenhed(er)
1	1571	6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
2	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
3	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
4	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
5	1747	1747: De første annoncer om københavneres landophold. 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
6	1754	1754: Ludvig Holberg dør.
7	1756	25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
8	1757	1757: Højrekørsel indføres Højrekørsel indføres.
9	1762	10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes. 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
10	1763	14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid. 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
11	1764	18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato. 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
12	1765	15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København. Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
13	1768	31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
14	1769	1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
15	1770	1770—1772: Struensee regerer i Danmark
16	1771	29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
17	1772	19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren. 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en tysk efterbefaling. 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige. Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole. 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.
18	1773	13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858).
19	1774	8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur - oprettes. 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskrevet hær.
20	1778	1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
21	1779	31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
22	1780	11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
23	1785	1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes. 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset. 20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset. Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde. Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808). 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
24	1786	29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade, der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
25	1787	1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København, påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10 1785).
26	1788	20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov. 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
27	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870. 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i hæren.
28	1790	5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten. 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.
29	1791	15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet skal spidsrodstraf benyttes. 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes "profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige. 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
30	1792	6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen. 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799. 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923. 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl. a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.