Tidslinje: Jens Munthe de Coucheron: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

1774 - 1809 (35 år)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
2	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
3	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
4	1764	21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
5	1774	8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur - oprettes. 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskrevet hær.
6	1778	1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
7	1779	31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
8	1780	11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
9	1785	1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes. 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset. 20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset. Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde. Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808). 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
10	1786	29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade, der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
11	1787	1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København, påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10 1785).
12	1788	20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov. 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
13	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870. 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i hæren.
14	1790	5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten. 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.
15	1791	15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet skal spidsrodstraf benyttes. 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes "profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige. 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
16	1792	6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen. 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799. 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923. 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl. a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
17	1794	6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes. 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
18	1796	12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
19	1800	1800: Empiren Empiren 1800-tallet
20	1801	19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808. (Se 27/2 1808). 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves 28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957. 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864. 2 apr. 1801: Slaget på Reden Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel.
21	1802	11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning. Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne, ophører 1915. 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
22	1803	15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer og menige skal bære kort rundt hår.
23	1804	27 jan. 1804: Kgl. approbation, om at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning. 25 aug. 1804: Det militære gymnastiske Institut - nu Forsvarets Gymnastikskole - oprettes.
24	1806	24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
25	1807	16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand, under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig. 17 aug. 1807: belejringen af København Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager store forstærkninger. 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage. 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have. 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet. 29 aug. 1807: Kampen ved Køge Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange. 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let. 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København. 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke. 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes. 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde. 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865. 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4. Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
26	1808	8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion af 19-juni 1703 autoriseres. 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4. 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes. 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6. 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809). 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909). 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
27	1809	31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen. 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden. 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).