| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 3 | 1710 | - 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 4 | 1713 | - 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 5 | 1736 | - 1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
|
| 6 | 1740 | - 25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives.
- 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
|
| 7 | 1741 | - 1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
|
| 8 | 1747 | - 1747: De første annoncer om københavneres landophold.
- 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl.
resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747-
- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848,
indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes
atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske
hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
|
| 9 | 1754 | - 1754: Ludvig Holberg dør.
|
| 10 | 1756 | - 25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk.
Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
|
| 11 | 1757 | - 1757: Højrekørsel indføres
Højrekørsel indføres.
|
| 12 | 1762 | - 10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes.
- 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
|
| 13 | 1763 | - 14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid.
- 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
|
| 14 | 1764 | - 18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps.
Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse
fra førstnævnte dato.
- 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
|
| 15 | 1765 | - 15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater,
soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København.
Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter
den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
|
| 16 | 1768 | - 31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
|
| 17 | 1769 | - 1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
|
| 18 | 1770 | - 1770—1772: Struensee regerer i Danmark
|
| 19 | 1771 | - 29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
|
| 20 | 1772 | - 19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i
hæren.
- 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en
tysk efterbefaling.
- 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige.
Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole.
- 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den
Kongelige Militaire Højskole.
|
| 21 | 1773 | - 13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære
Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer.
Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen.
(Se 8/5 1858).
|
| 22 | 1774 | - 8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur
- oprettes.
- 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra
en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig
national, udskrevet hær.
|
| 23 | 1778 | - 1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
|
| 24 | 1779 | - 31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften
Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store
ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes
en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere
endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have
krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
|
| 25 | 1780 | - 11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne
blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
|
| 26 | 1785 | - 1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes.
- 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske
Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset.
20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset.
Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde.
Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808).
- 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
|
| 27 | 1786 | - 29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet
til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg.
resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne.
Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade,
der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
|
| 28 | 1787 | - 1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København,
påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek
blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10
1785).
|
| 29 | 1788 | - 20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.
- 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
|
| 30 | 1789 | - 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
- 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i
hæren.
|
| 31 | 1790 | - 5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.
- 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel
i militæretaten i Danmark og Norge.
|
| 32 | 1791 | - 15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet
skal spidsrodstraf benyttes.
- 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige
eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes
"profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med
enkelte forandringer fra øvrige menige.
- 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse.
Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
|
| 33 | 1792 | - 6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen.
- 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for
Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en
del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september
1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men
efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8.
marts 1799.
- 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages
i brug. Afhændes 1923.
- 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl.
a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
|
| 34 | 1794 | - 6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes.
- 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne
Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26.
februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
|
| 35 | 1796 | - 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes.
Nedlægges 1.september 1965.
|
| 36 | 1800 | - 1800: Empiren
Empiren 1800-tallet
|
| 37 | 1801 | - 19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.
(Se 27/2 1808).
- 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt
korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens
Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves
28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957.
- 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
- 2 apr. 1801: Slaget på Reden
Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert
Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen
engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske
skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på
lige fod med flådens personel.
|
| 38 | 1802 | - 11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding
hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning.
Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne,
ophører 1915.
- 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn,
fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
|
| 39 | 1803 | - 15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer
og menige skal bære kort rundt hår.
|
| 40 | 1804 | - 27 jan. 1804: Kgl. approbation, om at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper.
Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en
vaccination af hele landets befolkning.
- 25 aug. 1804: Det militære gymnastiske Institut - nu Forsvarets Gymnastikskole - oprettes.
|
| 41 | 1806 | - 24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
|
| 42 | 1807 | - 16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand,
under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i
land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen,
men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud,
eftersom der ikke er erklæret krig.
- 17 aug. 1807: belejringen af København
Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages
det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere,
en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment),
frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske
Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store
og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden
modtager store forstærkninger.
- 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca.
2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med
flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge
derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til
tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.
- 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke
bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og
Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment),
Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber
fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved
Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage
uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere
frem og besætter Classens Have.
- 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet.
- 29 aug. 1807: Kampen ved Køge
Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000
mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme
det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og
fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand
under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver
taget til fange.
- 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let.
- 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København.
- 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke.
- 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes.
- 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde.
- 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865.
- 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4.
Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4.
- 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816.
Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
|
| 43 | 1808 | - 8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion
af 19-juni 1703 autoriseres.
- 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4.
- 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes.
- 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6.
- 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig
Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).
- 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet
oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909).
- 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution.
Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
|
| 44 | 1809 | - 31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien
erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under
major Schill, som falder under kampen.
- 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden.
- 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing
Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).
|
| 45 | 1810 | - 2 jan. 1810: Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste,
nedlægges 1 .september 1965.
|
| 46 | 1811 | - 1811: Landets første juletræ tændes i København.
- 27 mar. 1811: Stormen på Anholt
Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper
og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt
fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har
bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet
afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca.
150 mand når tilbage til Jylland.
|
| 47 | 1813 | - 25 maj 1813: Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets
gård på Strøget1826 flyttes til Kronprinsensgade. Apoteket
havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek.
- 25 aug. 1813: Raketkorpset oprettes. Ophæves 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848
og underlægges Artilleriet.
- 3 sep. 1813: Frederik VI erklærer Sverige krig
Frederik VI erklærer Sverige krig. (Se 14/1 l8l4).
- 4 sep. 1813: Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.
- 4 sep. 1813: Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede.
- 18 sep. 1813: Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg
Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.
- 26 sep. 1813: Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede.
- 7 okt. 1813: Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg
Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E.Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6.eskadron (nuv. Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger.
- 12 okt. 1813: Rytterkampen ved Rosengarten
Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede.
- 21 okt. 1813: Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. (Se l4/l l8l4).
- 4 dec. 1813: Kampen ved Boden
Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland, standser general Lassons brigade - Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og ½ eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) - fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger.
- 6 dec. 1813: Rytterkampen ved Alt Rahlstedt
Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attaker for at holde fjenden på afstand.
- 7 dec. 1813: Træfningen ved Bornhøved
Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Skoldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (nuv. k. Artilleriafdelings 2.Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (nuv. Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.
- 10 dec. 1813: Slaget ved Sehested
Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, (men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, og 2 kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (nuv. Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (nuv. Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (nuv. Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (nu tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (nuv. 4. Artilleriafdelings 2. og 3. batteri - Sjællandske Artilleriregiment).
- 19 dec. 1813: Frederiksort kapitulerer
Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.
|
| 48 | 1814 | - 1814—1815: Wienerkongressen.
- 14 jan. 1814: Freden i Kiel
Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine
efterkommere. Som "erstatning" får Danmark svensk Pommern. (Se 3/9
1813 og 21/10 1813).
- 17 jan. 1814: Danmark erklærer Frankrig krig
Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i
Kieler-freden. (Se l4/l l8l4). Inden vore tropper kommer i kamp,
er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
|
| 49 | 1815 | - 5 jan. 1815: Glückstadt kapitulerer
Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver
sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement
til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3-000 mand,
får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow
dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med
afsked og 6 måneders fæstningsarrest.
- 18 jun. 1815: Slaget ved / the battle of: Waterloo
Slaget ved / the battle of: Waterloo
- 25 jun. 1815: Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres
med en rad knapper mod tidligere 2 rad. Det besparede beløb
(94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder,
hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus.
- 27 jul. 1815: Cirkulære bestemmer, at den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester,
hvor der kastedes penge i grams til folk, steges okser
på spid på byens torve og sprang vin i springvandene ophørte, men
at man i stedet ved den kommende kroning skulle give alle menige i
aktiv tjeneste af garnisonen København hver 1 rigsbankdaler og underofficerer
2 rigsbankdaler.
|
| 50 | 1816 | - 1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes.
Nedlægges 16.januar 1912.
|
| 51 | 1817 | - 9 mar. 1817: Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt
i landet skal nedlægges.
- 23 apr. 1817: Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års
tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter
i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Ophørte med at
uddeles 1922.
|
| 52 | 1818 | - 4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
|
| 53 | 1819 | - 17 feb. 1819: Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn,
skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet
Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev
bygget i årene 1686-90 og nedlagdes i 1863. Krudttårnet benyttes i
dag som museum.
|
| 54 | 1828 | - 1828: Gymnastikundervisning indføres i skolerne.
- 4 feb. 1828: Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes
batterier.
|
| 55 | 1830 | - 1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
|
| 56 | 1836 | - 23 feb. 1836—6 mar. 1836: Slaget ved / the battle of: Alamo
Slaget ved / the battle of: Alamo
- 10 aug. 1836: Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde
og telte, når våbenøvelser finder sted.
- 17 okt. 1836: Spidsrodsstraffen afskaffes.
|
| 57 | 1837 | - 1837: Købstæderne får selvstyre.
- 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
|
| 58 | 1838 | - 15 jul. 1838: Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære
Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Det har
dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1.
april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 196l
overgår det til Ministeriet for kulturelle anliggender.
|
| 59 | 1839 | - 1 jan. 1839—30 dec. 1848: Ifølge kgl. resolution af 4.december 1838 oprettes af mandskab fra
Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment
et Grænsegendarmerie corps, der formeret og udrustet
begynder sin tjeneste l/l 1839- Ophører 30/12 1848.
- 30 dec. 1839: Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20.januar I808 havde hørt sammen, adskilles; Adjutantstaben får navnet "Bureau for Armeens Commandosager". 1840 benævnt "Kongens Adjutantstab". I dag sæde på Christiansborg under navnet "Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab".
|
| 60 | 1842 | - 8 apr. 1842: Generalstabens topografiske Afdeling - nu Geodætisk Institut - oprettes.
- 8 jun. 1842: Kgl. resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter.
- 1 jul. 1842: 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment.
8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 8. Batailion tilknyttet Sjællandske Livregiment.
lO. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som lO. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment.
l4. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps, indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 14. lette Infanteri-Bataillon. Nu som l4. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment.
1. Jægerkorps oprettes. Nu som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment.
1. Artilleriregiment - nu Kronens Artilleriregiment - oprettes. (Se
18/ 1 ).
Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hasren.
En ny kategori befalingsmænd indføres "frivillige officerer af
krigsreserven" senere Reserveofficerer.
|
| 61 | 1843 | - 23 maj 1843: Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner
for København og Citadellet Frederikshavns garnisoner.(Den
lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand). Overgår til
Københavns kommune 1870.
|
| 62 | 1844 | - 18 nov. 1844: Nye straffebestemmelser, der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.
|
| 63 | 1845 | - 30 apr. 1845: Ifølge kgl. resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række
bygninger, der fik navn af "Ny Laboratorium".
|
| 64 | 1846 | - 3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse
ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves
l88l.
|
| 65 | 1847 | - 11 jan. 1847: Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle i Kongens
bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmølle. Den tidligere
stubmølle var under en storm den 26.januar 1846 blæst omkuld. Møllen
er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange,
der fandtes på Københavns volde.
|
| 66 | 1848 | - 4 mar. 1848: Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest
som chef.
- 21 mar. 1848: Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.
- 26 mar. 1848—1 mar. 1849: Jagds Patruljekorps - "Jagds gule Kanariefugle", et pålideligt efterretningskommando - oprettes. Ophæves 1/3 1849.
- 1 apr. 1848—31 aug. 1848: 1.Bataillon danske frivillige oprettes. Ophæves 31/8 1848.
- 7 apr. 1848: Hærens Lægekorps - nu Forsvarets Lægekorps - oprettes.
- 9 apr. 1848: Slaget ved Bov
Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den
slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag.
Fjenden mister tilsammen 1.096 mand, mens vort samlede tab er på
94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under
slaget: l.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment) og
ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment).
- 12 apr. 1848: Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og
er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 184-9).
- 14 apr. 1848—15 okt. 1848: Det beredne Jægerkorps fra Øerne - l.del af "Herregaardsskytterne"
- oprettes. Opløses medio oktober s.å.
- 16 apr. 1848—19 sep. 1848: Det jydske Skarpskyttekorps - 2.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes.
Ophæves 19/9 s.å.
- 19 apr. 1848—26 mar. 1852: 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med
krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Ophæves 26/3 1852.
- 21 apr. 1848: Træfningen ved Altenhof
Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde
fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der
Tann.
- 23 apr. 1848: Slaget ved Slesvig
Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående
af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer
over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann.
På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral
indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie.
Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: l.Linie-Infanteri-
Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 10.Linie-Infanteri-Bataillon
(nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), ll.Linie-Infanteri-Bataillon
(nuv. Falsterske Fodregiment), 1.Jægerkorps (nu tilknyttet
Prinsens Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), 3*Jægerkorps
(nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann
(nuv. Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (nuv.
Sjællandske Artilleriregiment).
- 24 apr. 1848: Kampen ved Oversø
Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), der gør forposttjeneste,
omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske
tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre
timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne
må overgive sig, mens et tredje undkommer.
- 5 jun. 1848: Slaget ved Dybbøl.
Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper
angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand i Sundeved,
men standses foran Dybbølbanke af koncentreret artilleriild og
drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage
til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker
sig specielt under kampen: Garden til Fods (nuv. Den kgl.Livgarde),
2. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4.Linie-
Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-
Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 6 .Linie-Infanteri-Bataillon
(nuv. Prinsens Livregiment) og 1.Jægerkorps (nu tilknyttet
Prinsens Livregiment).
Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.
- 7 jun. 1848: Træfningen ved Hoptrup
Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major
von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og
erobrer en kanon.
- 29 jun. 1848: Træfningen ved Haderslev
Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3-Reservebataillon og to
kompagnier af 8.Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment)
under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvigholstenske
hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage
til Kolding.
- 26 jul. 1848: Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af
22.juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).
- 16 aug. 1848: l. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen.
Ophæves 26/3 l852.
- 6 sep. 1848—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og
slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia
i 1849 og ved Isted i 1850. Ophæves 26/3 1852.
- 14 sep. 1848—26 mar. 1852: 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
- 3 dec. 1848—26 mar. 1852: 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især
ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
|
| 67 | 1849 | - 1849: Slaget ved / the battle of: Fredericia
Slaget ved / the battle of: Fredericia
- 1 jan. 1849: Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under
Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på
civile hænder.
- 1 jan. 1849: Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca.
1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet -
Hærens Brødfabrik - nedlægges 31»marts 1961 under navnet Den militære
Brødfabrik.
- 12 feb. 1849: Loven om almindelig værnepligt.
Loven om almindelig værnepligt.
- 1 mar. 1849—26 mar. 1852: 6.Reservebataillon oprettes. Udmærket sig i slagene ved Kolding og
Fredericia samme år. Ophæves 26/3 1852.
- 3 apr. 1849: Træfningen ved Adsbøl
Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza - 1.lette Infanteribataillon
(nuv. Danske Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset) og
1 .Forstærkningsjægerkorps - fordriver den slesvig-holstenske brigade
St.Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten.
- 5 apr. 1849: Træfningen ved Avnbøl
Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb
af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger.
- 6 apr. 1849: Kampen ved Ullerup
Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe - 1. og 3-Reserve-Bataillon,
3 .Reserve-Jægerkorps og 2.Forstærkningsbataillon - slår en dobbelt
så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på
flugt.
- 13 apr. 1849: Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper
under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs
flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner,der
erobres af 10.Bataillon (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).
- 21 apr. 1849—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia
og Isted. Ophæves 26/3 1852.
- 23 apr. 1849: Kampen ved Kolding
Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård
kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men ma
atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes.
½ eskadron husarer (nuv. Gardehusarregimentet) under løjtnant
Castenschjold udmærker sig ved en tapper attake.
- 7 maj 1849: Træfningerne ved Viuf og Guds
Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general
Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general
Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7-000
mand indleder sit tilbagetog gennem Nørrejylland.
- 8 maj 1849: Træfningen ved Vejle
Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz1 tropper en
hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling
bag Hansted å.
- 11 maj 1849—26 mar. 1852: 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted.
Ophæves 26/3 1852.
- 21 maj 1849—26 mar. 1852: 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted.
Ophæves 26/3 1852.
- 23 maj 1849: Forpostkamp foran Fredericia
Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6.Reservebataillon
rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et
blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold,
men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes
det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle
kanonbåde i Lillebælt af jævne volden med jorden.
- 31 maj 1849: Rytterkampen ved Aarhus, l½ eskadron af 6.Dragonregiment samt er
par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle nuv. Jyske Dragonregiment)
kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner
og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og
23 fanger.
- 3 jun. 1849: Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der
i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved
den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion,
standses og drives med tab tilbage af de derværende danske
forpostkompagnier.
- 5 jun. 1849: Almindelig værnepligt indføres.
- 9 jun. 1849: Overfaldet i Nørre Snede
Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (nuv. Jyske
Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk
husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange.
- 30 jun. 1849: Udfald fra Fredericia
Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger
retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig-
holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes.
- 6 jul. 1849: Slaget ved Fredericia
Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er
blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overledelse
den ca. 16.000 mand stærke slesvig-holstenske belejringshær
og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand,
hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512
faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger.
Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget:
1. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri
-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps
(nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon
(nuv. Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-BataiIlon
(nuv. Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet
Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Batailion (nuv. Dronningens
Livregiment).
- 10 jul. 1849: Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark.
(Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
|
| 68 | 1850 | - 2 jul. 1850: Freden mellem Danmark og Prøjsen
Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter
forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen
af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).
- 24 jul. 1850: Træfningerne ved Helligbæk og Solbro
Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved
Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med
den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket
modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.
- 25 jul. 1850: Slaget ved / the battle of: Isted
Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under
general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen.
En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando
til en brigade (Schepelern)der skulle være faldet fjenden i
flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det
lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden
mister 2.808 mand, hvoraf 1.483 fanger, samt 5 kanoner. Den
danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og
oberst Læssøe), 2.358 sårede og 4l5 fanger.
Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under
slaget: Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), 1. lette infanteri-
Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon
(nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (nuv.
Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske
Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment),
11. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment),
13. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Slesvigske Fodregiment),
1. Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (nu
tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), Batteriet Dinesen og Haxthausen
(nuv. Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (nuv. Nørrejyske
Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (nuv. Sjællandske
Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (nuv. Sønderjyske Artilleriregiment).
- 28 jul. 1850: Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron,
der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af
Gardehusardivisionen (nuv. Gardehusarregimentet) under ritmester
Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste.
- 7 aug. 1850: Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri-
Bataillon (nuv. Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner
under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager
byen.
- 8 sep. 1850: Træfningen ved Stapelmølle
Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og et kommando af 4. Reserve-Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling.
- 12 sep. 1850: Kampen ved Mysunde
Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10-J batailloner, 3 eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på 3 batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (nu begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon, Batteriet Dinesen (nuv. Kronens Artilleriregiment).
- 4 okt. 1850: Stormen på Frederiksstad
Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på 8 batailioner, understøttet af 50 kanoner og 4 kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger: 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og batteriet Glahn (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig.
- 24 okt. 1850: Rytterfægtningen ved Mielberg kro
Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.
|
| 69 | 1851 | - 3 feb. 1851: Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods
indøves og uddannes fremtidig som let infanteri.
- 1 apr. 1851: Slavestraffen ophører
Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forbli
ve; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i
1854.
|
| 70 | 1852 | - 12 aug. 1852: Kgl. Resolution. Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.
|
| 71 | 1854 | - 27 sep. 1854: Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne.
|
| 72 | 1856 | - 23 jun. 1856: Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres
familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted.
- 30 jun. 1856: København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære
vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet.
- 7 jul. 1856: Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, nu Kundgørelse for
Forsvaret.
- 13 okt. 1856: Generalinspektorater for de forskellige våben oprettes.(se 1/6 1967).
|
| 73 | 1858 | - 8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn
af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes
Befalingsmandsskoler.
|
| 74 | 1859 | - 10 apr. 1859: De danske Våbenbrødre stiftes.
|
| 75 | 1860 | - 13 feb. 1860: Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort
den 20.s.m. for Armeen.
|
| 76 | 1861 | - 4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
|
| 77 | 1863 | - 28 okt. 1863: 1. og 2.Fæstningskompagni - København og Fredericia - oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867).
Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse.
3. Fæstningskompagni - Rendsborg - oprettes. Ophæves 11/5 1865.
- 4 dec. 1863: Ifølge kgl. resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket "De". Hidtil havde man sagt "Du" ved tiltale af menige.
- 11 dec. 1863: 4. Fæstningskompagni - Sønderborg - oprettes. Ophæves 2/11 1864.
|
| 78 | 1864 | - 11 jan. 1864: 5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5«kompagni
ophæves 2/11 s.å. og indgår i 1 .Fæstningskompagni (se 28/10
1863). 6.kompagni ophæves l/l2 s.å. og indgår i 3 .Fæstningskompagni
(se 28/10 1863).
- 1 feb. 1864: Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan
opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57-000 mand over Ejderen,
og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se
30/10 1864).
- 2 feb. 1864: Kampen ved Mysunde
Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger
at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i
mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende
danske afdelinger sig særligt:
6.Fæstningskompagni (nuv. Kronens Artilleriregiment).
3.Infanteri-Regiment (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment).
18.Infanteri-Regiment (nuv. Jægerkorpset).
10.Batteri (nuv. Sjællandske Artilleriregiment).
- 3 feb. 1864: Kampen ved Kongshøj og Jagel
Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de
danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.
- 6 feb. 1864: Kampen ved Sankelmark
Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller: 1. og 11.Regiment (nuv.
Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne
og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke.
- 22 feb. 1864: Forpostkamp ved Dybbøl
Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i
front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.
- 29 feb. 1864: Rytterkampen ved Vorbasse
Rytterkampen ved Vorbasse. 5. eskadron af 3-Dragonregiment (nuv.
Jyske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske
eskadroner.
- 8 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Højen kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6.
Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) attakerer og kaster en
østrigsk rytterstyrke.
- 8 mar. 1864: Kampen ved Vejle
Kampen ved Vejle. Østrigerne under Gablenz angriver Vejle-stillingen
og tvinger general Hegermann-Lindencrone til at gå tilbage til
Horsens.
- 8 mar. 1864: Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter
tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering. Under tilbagegangen
bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange.
- 17 mar. 1864: Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og
prøjserne driver vore forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.
- 23 mar. 1864—17 aug. 1864: Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige
posteringer langs den jyske Østkyst. Ophæves 17/8 1864.
- 28 mar. 1864: Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber
vore forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men
angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10.Regiment
(nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, driver fjenden
tilbage til udgangsstillingerne.
- 29 mar. 1864: Overfaldet i Assendrup
Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes
strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup
og tager 22 mand til fange.
- 30 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro
Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro. En lille dansk styrke på
45 mand af 6.Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) og 20 infanterister
af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) overrumpler
et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.
- 18 apr. 1864: Slaget ved / the battle of: Dybbøl
Slaget ved / the battle of: Dybbøl
- 18 apr. 1864: Stormen på Dybbøl
Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning
stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand
af samtlige deltagende danske afdelinger og trods 8.Brigades
- 9. Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og 20.Regiment (nu tilknyttet
Prinsens Livregiment) - tapre og glimrende modstand erobres
skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og
gå tilbage til Als. Vi mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og
sårede; prøjserne mister 1.200 mand.
- maj 1864: Slaget ved / the battle of: Helgoland
Slaget ved / the battle of: Helgoland
- 29 jun. 1864: Slaget om / the battle of: Als
Slaget om / the battle of: Als
- 29 jun. 1864: Kampen på Als
Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger
sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over
selve øen. De danske forsvarsstyrker, der sættes spredt ind, bliver
overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de
indskibes og sejles til Fyn.
- 3 jul. 1864: Affæren ved Lundby
Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment)
beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et
prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i
løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister 3 mand. Episoden
kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie,
idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over
for forladegeværet.
- 30 okt. 1864: Freden i Wien
Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).
|
| 79 | 1865 | - 10 maj 1865: Ved skrivelse oprettes Traincompagniet og den 20.maj møder de første
31 mand ved kompagniet. Forløberen for Sjællandske Trænregiment.
(Se 1/11 1951).
|
| 80 | 1866 | - 23 dec. 1866: Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug, virkede som sådan til 1889, og bygningen nedreves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.
|
| 81 | 1867 | - 6 jul. 1867: 4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment
kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.
- 6 jul. 1867: Faneeden afskaffes.
- 6 jul. 1867: Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps - nu Forsvarets Auditørkorps
- Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 16OOtallet,
men ikke som et selvstændigt korps.
- 1 okt. 1867: 23. Bataillon - nu tilknyttet Prinsens Livregiment - oprettes.
24. Bataillon - nu tilknyttet Danske Livregiment - oprettes.
25. Bataillon - nu tilknyttet Falsterske Fodregiment - oprettes.
26. Bataillon - nu tilknyttet Fynske Livregiment - oprettes.
27. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes.
28. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes.
29. og 30.Bataillon oprettes. Ophæves 1/10 1923.
31. og 32.Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 31/10 1932.
33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3 -Livgardebatailion) oprettes.
34. -40. Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 1/10 1923.
1. Artilleribataillon oprettes. Ophæves l/ll 1932.
2. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920.
|
| 82 | 1868 | - 1 maj 1868: Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets
bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713).
- 15 jun. 1868—1880: Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.
- 1 okt. 1868: Artilleriets korporalskole og sergentskole (1869) - nu Artilleriets Befalingsmandsskoler - oprettes. (Se 20/2 1974).
Hærens Forplejningskorps - nu Forsvarets Intendanturkorps - oprettes.
Hærens Forplejningskorps Skole - nu Intendanturkorpsets Skole - oprettes.
- 1 nov. 1868: Rytteriets Korporal- og Sergentskole - nu Pansertroppernes Befalingsmandsskoler - oprettes. Se 1/3.
|
| 83 | 1869 | - 26 feb. 1869: Lov om Nyborg fæstningsnedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede.
- 1 maj 1869: Frederiksberg Slot bliver bolig for Hærens Officersskole og Elevskolen.
- 1 nov. 1869: Skydeskolen(for håndvåben) - nu Infanteriskolen - oprettes. Se 1/3.
|
| 84 | 1870 | - 1870: Slaget ved / the battle of: Poupry
Slaget ved / the battle of: Poupry
|
| 85 | 1871 | - 31 okt. 1871: Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.
|
| 86 | 1872 | - 5 maj 1872: Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
|
| 87 | 1874 | - 28 aug. 1874: Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt
havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1787 - 1874 (86 år)