Tidslinje: Frederik Løvenskjold Mackeprang: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

1848 - 1863 (15 år)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
2	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
3	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
4	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
5	1791	11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
6	1792	13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923.
7	1796	12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
8	1801	27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
9	1802	24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
10	1816	1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
11	1818	4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
12	1830	1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
13	1837	15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
14	1839	1 jan. 1839—30 dec. 1848: Ifølge kgl. resolution af 4.december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste l/l 1839- Ophører 30/12 1848.
15	1846	3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves l88l.
16	1848	4 mar. 1848: Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef. 21 mar. 1848: Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre. 26 mar. 1848—1 mar. 1849: Jagds Patruljekorps - "Jagds gule Kanariefugle", et pålideligt efterretningskommando - oprettes. Ophæves 1/3 1849. 1 apr. 1848—31 aug. 1848: 1.Bataillon danske frivillige oprettes. Ophæves 31/8 1848. 7 apr. 1848: Hærens Lægekorps - nu Forsvarets Lægekorps - oprettes. 9 apr. 1848: Slaget ved Bov Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1.096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: l.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment) og ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment). 12 apr. 1848: Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 184-9). 14 apr. 1848—15 okt. 1848: Det beredne Jægerkorps fra Øerne - l.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Opløses medio oktober s.å. 16 apr. 1848—19 sep. 1848: Det jydske Skarpskyttekorps - 2.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Ophæves 19/9 s.å. 19 apr. 1848—26 mar. 1852: 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Ophæves 26/3 1852. 21 apr. 1848: Træfningen ved Altenhof Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann. 23 apr. 1848: Slaget ved Slesvig Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: l.Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 10.Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), 3*Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment). 24 apr. 1848: Kampen ved Oversø Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), der gør forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer. 5 jun. 1848: Slaget ved Dybbøl. Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand i Sundeved, men standses foran Dybbølbanke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (nuv. Den kgl.Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4.Linie- Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 6 .Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) og 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment). Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner. 7 jun. 1848: Træfningen ved Hoptrup Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon. 29 jun. 1848: Træfningen ved Haderslev Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3-Reservebataillon og to kompagnier af 8.Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvigholstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding. 26 jul. 1848: Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af 22.juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966). 16 aug. 1848: l. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Ophæves 26/3 l852. 6 sep. 1848—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Ophæves 26/3 1852. 14 sep. 1848—26 mar. 1852: 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852. 3 dec. 1848—26 mar. 1852: 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
17	1849	1849: Slaget ved / the battle of: Fredericia Slaget ved / the battle of: Fredericia 1 jan. 1849: Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder. 1 jan. 1849: Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca. 1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet - Hærens Brødfabrik - nedlægges 31»marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik. 12 feb. 1849: Loven om almindelig værnepligt. Loven om almindelig værnepligt. 1 mar. 1849—26 mar. 1852: 6.Reservebataillon oprettes. Udmærket sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Ophæves 26/3 1852. 3 apr. 1849: Træfningen ved Adsbøl Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza - 1.lette Infanteribataillon (nuv. Danske Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset) og 1 .Forstærkningsjægerkorps - fordriver den slesvig-holstenske brigade St.Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten. 5 apr. 1849: Træfningen ved Avnbøl Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger. 6 apr. 1849: Kampen ved Ullerup Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe - 1. og 3-Reserve-Bataillon, 3 .Reserve-Jægerkorps og 2.Forstærkningsbataillon - slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt. 13 apr. 1849: Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner,der erobres af 10.Bataillon (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment). 21 apr. 1849—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852. 23 apr. 1849: Kampen ved Kolding Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men ma atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. ½ eskadron husarer (nuv. Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschjold udmærker sig ved en tapper attake. 7 maj 1849: Træfningerne ved Viuf og Guds Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7-000 mand indleder sit tilbagetog gennem Nørrejylland. 8 maj 1849: Træfningen ved Vejle Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz1 tropper en hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å. 11 maj 1849—26 mar. 1852: 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852. 21 maj 1849—26 mar. 1852: 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852. 23 maj 1849: Forpostkamp foran Fredericia Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6.Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbåde i Lillebælt af jævne volden med jorden. 31 maj 1849: Rytterkampen ved Aarhus, l½ eskadron af 6.Dragonregiment samt er par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle nuv. Jyske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og 23 fanger. 3 jun. 1849: Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpostkompagnier. 5 jun. 1849: Almindelig værnepligt indføres. 9 jun. 1849: Overfaldet i Nørre Snede Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange. 30 jun. 1849: Udfald fra Fredericia Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig- holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes. 6 jul. 1849: Slaget ved Fredericia Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overledelse den ca. 16.000 mand stærke slesvig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri -Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-BataiIlon (nuv. Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Batailion (nuv. Dronningens Livregiment). 10 jul. 1849: Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
18	1850	2 jul. 1850: Freden mellem Danmark og Prøjsen Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849). 24 jul. 1850: Træfningerne ved Helligbæk og Solbro Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden. 25 jul. 1850: Slaget ved / the battle of: Isted Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern)der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1.483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 4l5 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), 1. lette infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), Batteriet Dinesen og Haxthausen (nuv. Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (nuv. Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (nuv. Sønderjyske Artilleriregiment). 28 jul. 1850: Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (nuv. Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste. 7 aug. 1850: Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen. 8 sep. 1850: Træfningen ved Stapelmølle Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og et kommando af 4. Reserve-Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling. 12 sep. 1850: Kampen ved Mysunde Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10-J batailloner, 3 eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på 3 batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (nu begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon, Batteriet Dinesen (nuv. Kronens Artilleriregiment). 4 okt. 1850: Stormen på Frederiksstad Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på 8 batailioner, understøttet af 50 kanoner og 4 kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger: 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og batteriet Glahn (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig. 24 okt. 1850: Rytterfægtningen ved Mielberg kro Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.
19	1851	3 feb. 1851: Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremtidig som let infanteri. 1 apr. 1851: Slavestraffen ophører Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forbli ve; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.
20	1852	12 aug. 1852: Kgl. Resolution. Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.
21	1854	27 sep. 1854: Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne.
22	1856	23 jun. 1856: Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted. 30 jun. 1856: København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet. 7 jul. 1856: Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, nu Kundgørelse for Forsvaret. 13 okt. 1856: Generalinspektorater for de forskellige våben oprettes.(se 1/6 1967).
23	1858	8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.
24	1859	10 apr. 1859: De danske Våbenbrødre stiftes.
25	1860	13 feb. 1860: Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort den 20.s.m. for Armeen.
26	1861	4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
27	1863	28 okt. 1863: 1. og 2.Fæstningskompagni - København og Fredericia - oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867). Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse. 3. Fæstningskompagni - Rendsborg - oprettes. Ophæves 11/5 1865. 4 dec. 1863: Ifølge kgl. resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket "De". Hidtil havde man sagt "Du" ved tiltale af menige. 11 dec. 1863: 4. Fæstningskompagni - Sønderborg - oprettes. Ophæves 2/11 1864.