Tidslinje: N.N. Gabel: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

eft. 1710 - 1715 (~ 4 år)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1571	6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
2	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
3	1701	22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
4	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
5	1711	12 jan. 1711: Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af kongen. 5 dec. 1711: Kampen ved Wismar Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.
6	1712	8 sep. 1712: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Schölten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger. 20 dec. 1712: Slaget ved Gadebusch Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (nuv. Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (nuv. Jyske Dragonregiment).
7	1713	16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV. 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
8	1714	8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten.
9	1715	16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment. 23 dec. 1715: Stralsund erobres Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).