Tidslinje: Christiane Oelgard von Holstein: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

1696 - 1748 (52 år)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
2	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
3	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
4	1764	21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
5	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
6	1791	11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
7	1792	13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923.
8	1796	12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
9	1801	19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808. (Se 27/2 1808). 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
10	1802	24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
11	1806	24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
12	1807	16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand, under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig. 17 aug. 1807: belejringen af København Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager store forstærkninger. 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage. 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have. 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet. 29 aug. 1807: Kampen ved Køge Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange. 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let. 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København. 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke. 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes. 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde. 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865. 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4. Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
13	1808	8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion af 19-juni 1703 autoriseres. 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4. 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes. 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6. 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809). 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909). 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.