| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1710 | - 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 2 | 1789 | - 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
|
| 3 | 1791 | - 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse.
Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
|
| 4 | 1792 | - 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages
i brug. Afhændes 1923.
|
| 5 | 1796 | - 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes.
Nedlægges 1.september 1965.
|
| 6 | 1802 | - 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn,
fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
|
| 7 | 1816 | - 1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes.
Nedlægges 16.januar 1912.
|
| 8 | 1818 | - 4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
|
| 9 | 1830 | - 1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
|
| 10 | 1837 | - 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
|
| 11 | 1846 | - 3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse
ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves
l88l.
|
| 12 | 1858 | - 8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn
af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes
Befalingsmandsskoler.
|
| 13 | 1861 | - 4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
|
| 14 | 1868 | - 1 maj 1868: Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets
bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713).
- 15 jun. 1868—1880: Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.
- 1 okt. 1868: Artilleriets korporalskole og sergentskole (1869) - nu Artilleriets Befalingsmandsskoler - oprettes. (Se 20/2 1974).
Hærens Forplejningskorps - nu Forsvarets Intendanturkorps - oprettes.
Hærens Forplejningskorps Skole - nu Intendanturkorpsets Skole - oprettes.
- 1 nov. 1868: Rytteriets Korporal- og Sergentskole - nu Pansertroppernes Befalingsmandsskoler - oprettes. Se 1/3.
|
| 15 | 1869 | - 26 feb. 1869: Lov om Nyborg fæstningsnedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede.
- 1 maj 1869: Frederiksberg Slot bliver bolig for Hærens Officersskole og Elevskolen.
- 1 nov. 1869: Skydeskolen(for håndvåben) - nu Infanteriskolen - oprettes. Se 1/3.
|
| 16 | 1870 | - 1870: Slaget ved / the battle of: Poupry
Slaget ved / the battle of: Poupry
|
| 17 | 1871 | - 31 okt. 1871: Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.
|
| 18 | 1872 | - 5 maj 1872: Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
|
| 19 | 1874 | - 28 aug. 1874: Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt
havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
|
| 20 | 1876 | - 30 sep. 1876: Generalstabens krigshistoriske arbejder - nu Hærstabens militærhistoriske arbejder - oprettes.
|
| 21 | 1880 | - 7 jun. 1880: Officersforeningen i København stiftes.
- 25 jul. 1880: 7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre
sin oprindelse tilbage til denne dato.
- 1 nov. 1880: 1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.
|
| 22 | 1881 | - 1 jul. 1881: Straffelov for Krigsmagten af 7. maj l88l træder i kraft, fra samme
tid ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers
for krigsmagten givne straffebestemmelser.
|
| 23 | 1882 | - 16 aug. 1882: Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.
- 13 nov. 1882: Det første soldaterhjem under "Det grundtvigske Soldaterarbejde" åbner på Christianshavn.
|
| 24 | 1884 | - 22 aug. 1884: Det bestemmes, at i samtlige militære arrester skal forefindes Testamente,
salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske
militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det tillades at indkøbe
passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil
institution skænket en antal bønnebøger dertil.
|
| 25 | 1885 | - 5 feb. 1885: 8 stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages
kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg.
- 27 okt. 1885—1894: Militært Gendarmerikorps oprettes. Ophæves 1894.
|
| 26 | 1886 | - 27 mar. 1886: Det første spadestik til Københavns nye befæstning gøres ved Garderhøj.
|
| 27 | 1887 | - 22 jul. 1887: Første danske militære ballonopstigning på Østerbro i København med
to mand.
- 16 sep. 1887: Fælles sekondløjtnantskole for Fodfolket oprettes - Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole - nu Infanteriets Reserveofficersskole. Se 1/3.
|
| 28 | 1888 | - 15 sep. 1888: Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet er færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet
|
| 29 | 1889 | - 1 nov. 1889: KFUM's soldatermission starter; deres første soldaterhjem åbnes samme dag i København.
|
| 30 | 1890 | - 8 jul. 1890: Ny kaserne på Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen.
Ophørte 1932.
|
| 31 | 1891 | - 29 maj 1891: Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af
Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan
købes for 15 øre stykket.
|
| 32 | 1892 | - 31 mar. 1892: Ny kaserne i Odense tages i brug.
- 27 aug. 1892: Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige
selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen var påbegyndt
27/3 1886.
|
| 33 | 1894 | - 21 feb. 1894: Salutskydning fra Kastellet ophører og fremtidig overgår det til
Københavns Søbefæstning.
- 1 apr. 1894—12 maj 1920: Fæstningsartilleriregimentet og 3-Artilleribataillon oprettes.
Ophæves 12/5 1920.
- 1 sep. 1894: 2.Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere navnet Svanemøllens kaserne.
|
| 34 | 1895 | - 27 apr. 1895: Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet.
Overgår 1932 til Søværnet.
|
| 35 | 1896 | - 28 jan. 1896: Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.
- 1 maj 1896: Soldaterbogen indføres.
|
| 36 | 1898 | - 17 okt. 1898: Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades kaserne.
|
| 37 | 1903 | - 6 jun. 1903: Lørdag-søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren.
- 23 jul. 1903: Det første detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.å. rykker
16. Bataillon ind som den første.
|
| 38 | 1906 | - 6 jul. 1906: Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af så
rede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at "som
høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund, være
emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste".
- 25 okt. 1906: Foreningen Dannevirke stiftes.
|
| 39 | 1909 | - 1 nov. 1909: 5 -Artilleriafdeling oprettes.
Hærens tekniske Korps - nu Hærens Materielkommando - oprettes. Se 26/10 1676).
- 1 dec. 1909: 4l og 42.Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Ophæves 31/10 1923- Væbningens stab og artillerikompagnier ophæves 20/4 1910.
|
| 40 | 1910 | - 20 apr. 1910—1 nov. 1923: 43. - 50. Bataillon oprettes. Ophæves 1/11 1923.
- 7 jul. 1910: Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover forsynes med det kgl.
navnetræk og Rigsvåbnet.
- 15 aug. 1910: Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus, indtil
da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922
nedlægges Underofficersskolerne,og Folfolkets Sergentskole oprettes.
1961 navn af Infanteriets Befalingsmandsskole, nu Sergentskolen i
Sønderborg. (Se 1/10).
|
| 41 | 1911 | - 24 jul. 1911—7 maj 1937: Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Ophæves 7/5 1937- (Se 20/6 1937)-
- 1 nov. 1911: Hærens Musiktilsyn oprettes.
|
| 42 | 1912 | - 25 apr. 1912: Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.
- 2 jul. 1912: Hæren får sin første flyvemaskine
Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, der gav
anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se 1.februar 1923)«
|
| 43 | 1913 | - 22 jan. 1913—24 apr. 1974: Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 2b.april 1974.
|
| 44 | 1914 | - 5 mar. 1914: Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen
som borgerne. Indtil da havde militærpersoner kun betalt 2%.
- 21 apr. 1914: Ny kaserne i Holbæk indvies.
- 1 aug. 1914—20 dec. 1918: 4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 20/12 1918. Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/3 1919.
- 20 aug. 1914—31 dec. 1947: Ballonparken oprettes under Fæstningsartilleriet. Kom senere under
Hærens Flyvetropper, mistede alt materiellet under krigen og nedlagdes
officielt 31/12 1947. (Se desuden 22/7 1887).
|
| 45 | 1916 | - 21 feb. 1916—19 dec. 1916: Slaget ved / the battle of: Verdun
Slaget ved / the battle of: Verdun
- 1 jul. 1916: Slaget ved / the battle of: Somme
Slaget ved / the battle of: Somme
- 22 jul. 1916—1 nov. 1932: 3. Kystartilleribataillon oprettes. Ophæves 1/11 1932.
|
| 46 | 1919 | - 12 sep. 1919: Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med statens øvrige tjenestemænd.
- 28 okt. 1919: Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes.
|
| 47 | 1920 | - 9 jan. 1920: Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder
og man overgår til civile domstole med militære straffesager.
- 16 apr. 1920—1 okt. 1923: Sønderjydsk Kommando - genindkaldt mandskab fra samtlige hærens
fodfolksregimenter formeret i 2 batailloner, en eskadron dragoner
og en lille styrke husarer - oprettes. Ophæves 1/10 1923«
- 25 apr. 1920: Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes.
- 5 maj 1920: Danske soldater indkvarteres på Haderslev kaserne. Kasernen var
bygget af tyskerne 1888.
- 3 jul. 1920: Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes, nu Hovedorganisation
for Officerer af B-linien. (Se 1/2 1923).
|
| 48 | 1921 | - 18 mar. 1921: Hovedorganisationen af Officerer af A-linien stiftes.
- 10 dec. 1921: Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet. (Se 26/11 1660), får navnet "Hærens Arkiv", underlægges 1971 Rigsarkivet, der henhører til Ministeriet for kulturelle anliggender.
|
| 49 | 1922 | - 31 mar. 1922: Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteri,
Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet,
Stückers batteri og Kastrup batteri sættes ud af funktion.
|
| 50 | 1923 | - 1 feb. 1923: Hærens Flyvetropper - nu Flyvevåbnet - oprettes.
- 1 feb. 1923: Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteredes af hærens
faste underofficerer - Specialofficerer - nu B-officerer.
- 1 apr. 1923: 3. Feltartilleriregiment - nu Nørrejyske Artilleriregiment - oprettes.
- 1 apr. 1923—1 nov. 1933: 1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Ophæves 1/11 1933.
- 1 apr. 1923: Artilleriskydeskolen - Artilleriskolen - oprettes.(Se 20/2 1974).
- 1 okt. 1923: Pioner- og Telegrafskolen, senere navn af Ingeniørskolen - nu
Hærens Ingeniør- og ABC-skole - oprettes.
Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler - nu Hærens Ingeniør- og
ABC-skole - oprettes.
- 1 nov. 1923: 7. - 15. Artilleriafdeling oprettes. 13. - 15. Artilleriafdeling nedlægges
23/3 1932 og 10. Artilleriafdeling bliver luftværnsafdeling.
- 12 dec. 1923: Til brug for Hærens personel indføres en stålhjelm.
|
| 51 | 1926 | - 1 okt. 1926: Fodfolkets Sergentskole - nu Sergentskolen i Sønderborg - oprettes. (Se 15/8).
|
| 52 | 1928 | - 1 apr. 1928: Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Generalstabens topografiske
Afdeling. (Se 8/4 1842).
- 13 okt. 1928: Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.
|
| 53 | 1929 | - 6 sep. 1929: Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl, lejren oprettedes første gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
- før 1552